LICORICE MERINGUE COOKIES
I Frankrig finder man ofte store luftige marengs hos bageren, med nødder og chokolade. Denne opskrift er små marengskys med lakrids, uhørt i Frankrig hvor salt lakrids får de fleste franskmænd til at vrænge på næsen.
INGREDIENSER
til 4 pers
-2,5-3 æggehvider (svarende til 2 bægre pasteuriserede)
-1,75 dl sukker
-1 spsk. engelsk lakridspulver
SÅDAN GØR DU
Tilberedning ca. 15 min
Bagetid 1 time
Pisk æggehviderne stive og pisk herefter sukkeret langsomt med. Forsæt indtil marengsen er sej og kan danne toppe. Bland lakridspulver i blandingen.
Kom marengsen i en sprøjtepose forsynet med en stjernetyl og sprøjt små toppe ud på en bagplade med bagepapir.
Bag ved 100 grader i 1 time.
Opbevar kyssene i en fin gammel dåse, så de holder sig sprøde så længe det er muligt at holde sig fra dem.
Leave a comment