Vin Chaud blanc
Dette er den franske pendant til vores gløgg. Jeg kan bedst lide den hvide version, lavet på hvidvin, men den kan også laves på rødvin. Vin chaud er en skøn vinteropskrift og den varme krydrede vin er dejlig at varme sig på, også når det ikke er jul.
INGREDIENSER
til 4 pers.
1 flaske hvidvin
1 økologisk mandarin
1 økologisk citron
1 økologisk appelsin
3 spsk. honning
2 spsk. rørsukker
2 stænger hel kanel
3 stk. stjerneanis
4 nelliker
i SÅDAN GØR DU
Tilberedning ca. 15 min.
Hviletid: 24 timer, men ikke nødvendig
Hæld vinen i en tykbundet gryde og tilføj honning og rørsukker.
Skræl skallen af appelsinen og citronen. Jeg gør det med en kartoffelskræller. Strimlerne af appelsinen og citronen samt krydderierne tilføjes til vinen i gryden.
Lad vinen simre let i ca. 10 min.
Den smager allerede skønt på dette tidspunkt, men vinen trækker mere smag fra krydderierne, hvis den laves dagen før og trækker natten over.
Vinen varmes forsigtigt op til lige under kogepunktet og hældes i tykke glas. Tag evt. lidt krydderier over i glasset til pynt og put en skive mandarin i hvert glas og server dampende varm.