RABARBERTÆRTE

Meget skøn rabarbertærte med mandelmel, der gør bunden let og fuld af smag. Og hvis man gør lidt ud af placeringen af rabarberstykkerne, bliver den samtidig meget dekorativ.

INGREDIENSER

til 1 tærte

 

Tærtedej

100 g smør

200 g hvedemel

1 æg

10 g sukker

et drys salt

 

Tærtefyld

2 æg

100 g mandelmel

150 g sukker

150 g stuetempereret smør

300 g rabarber

60 g sukker

SÅDAN GØR DU

Tilberedning ca. 30 min.

Bagetid ca. 40 min.

Tærtedej

Smør og mel blandes godt sammen. Tilsæt derefter sukker, salt og æg og bland, indtil en homogen tekstur opnås. Lad dejen køle af i køleskabet. til den skal bruges. 

Tærtefyld

Vask og klargør rabarber. Skær rabarberne ud i ca. 2,5 cm lange stykker på skrå. Bland rabarberne og 60 g sukker i en skål, og lad det stå og trække i 30-60 min.

Pisk æg og sukker sammen, til massen bliver lys og skummet. Tilsæt derefter det stuetempererede smør og mandelmelet og pisk det hele godt sammen i et par minutter til en lækker ensartet creme.

Forvarm ovnen til 180 grader. Rul tærtedejen ud mellem to stykker bagepapir og læg den derefter i en smurt tærteform. Prik huller i bunden af tærten med en gaffel og bag den derefter i 10 minutter uden fyld.

Efter de 10 minutter tages tærtedejen ud af ovnen. Spred mandelcremen ud over bunden af tærtedejen. Fordel derefter rabarberstykkerne over mandelcremen. Start fra midten hvor ”stjerner” dannes og bygges videre udad. Bag tærten i 25-30 minutter, lad den afkøle og server med creme fraiche.

FRANSKE FUND


DESSERTER

SALATER

FROKOST

TILBEHØR

FØLG ´LA TABLE D'EGLANTINE´ PÅ INSTAGRAM