GRØN KOLD SUPPE
Skøn sommersuppe med agurk, forårsløg, æble, lime og ingefær. Meget forfriskende og perfekt som forret.
INGREDIENSER
til 4 pers.
1 agurk
2 grønne æbler
4 forårsløg
1-2 spsk. hakket ingefær
1 fed hvidløg
1 lime
½ dl. olivenolie
salt
Topping
ærtespirer, krydderurter og ristede boghvedekerner
SÅDAN GØR DU
Tilberedning ca. 15 min.
Klargør alle ingredienser.
Skær agurken ud i grove tern, skræl æblerne og skær dem ud. Forårsløg pilles og skæres ligeledes groft ud.
Pil hvidløg og skræl og hak ingefær.
Put det hele i en blender og blend til en god ensartet konsistens. Tilfør limesaft og olivenolie og smag til med salt.
Hvis konsistensen er for tyk kan der tilføjes lidt koldt vand. Stil suppen i køleskabet, til den er helt kold.
Topping
Rist boghvedekerner på en tør pande.
Hak krydderurter efter eget valg til toppen.