ASPARGESTÆRTE

Når aspargessæsonen starter, er aspargestærte en skøn måde at servere asparges.

INGREDIENSER

til 6 pers

 

Tærtedej

200g groftsigtet hvedemel

125g koldt smør

1 æg

 

Æggemasse

6 æg

1,5 dl mælk

et halvt bundt grønne asparges

et halvt bundt hvide asparges

salt og peber

100g revet emmentaler

SÅDAN GØR DU

Tilberedning ca. 20 min.

Køling af tærtedej: 1 time

Bagetid 45 min.

Bland mel, smør og æg i en skål, indtil du får en ensartet dej, og sæt den derefter på køl i en time.

Varm ovnen til 180 grader. Tag dejen ud af køleskabet og rul dejen ud på et bagepapir. Læg dejen ned i en tærteform.

Pisk æg, mælk, salt og peber sammen i en skål og hæld det ned i tærten. Skyl og skær bunden af de grønne og de hvide asparges samt skræl de hvide asparges og placer dem ned i æggemassen. Drys revet emmentaler ud over tærten og bag den derefter ved 180 grader i 45 minutter.

FØLG ´LA TABLE D'EGLANTINE´ PÅ INSTAGRAM