SALTSYLTEDE CITRONER

Saltsyltede citroner er perfekte som smagsgiver til f.eks. marokkanske retter, stegt fjerkræ, fiskeretter, sammenkogte retter, supper, salater og dressinger. De er nemme at lave, det kræver blot lidt tålmodighed da de først er klar til benyttelse efter 2-4 uger.

INGREDIENSER

til et stort sylteglas

 

8 økologiske citroner

500 g groft havsalt

SÅDAN GØR DU

Tilberedning ca. 30 min.

Syltning ca. 3-4 uger

Læg citronerne i en skål og overhæld dem med kogende vand, så de er dækket. Lad citronerne afkøle i vandet, til de har stuetemperatur og er bløde i overfladen. Herved bliver de mere modtagelige i syltningsprocessen.

Skær citronerne op i 4 uden at skære dem helt igennem. Åbn citronerne og fyld dem op med salt. Læg herefter citronerne i et stort sylteglas og pres dem godt ned i glasset. Hæld ca. 1 dl vand over.

Nu skal der blot tålmodighed til, før de kan benyttes. Stil glasset et mørkt og køligt sted, køleskab eller kælder. Check efter en uges tid, om citronerne nu er dækkede af deres egen saft. Ellers tilsæt lidt ekstra vand, så de næsten er dækkede.

Efter 3-4 uger kan man bruge dem. Jeg bruger dem f.eks. finthakkede i vinaigrette dressingen, til en marinade over en fiskeret, eller finthakket som tilbehør til kyllingen.

FRANSKE FUND


DESSERTER

SALATER

FROKOST

TILBEHØR

FØLG ´LA TABLE D'EGLANTINE´ PÅ INSTAGRAM