Krydret kaffekage

Kaffekage med dejlig smag af kanel. Skøn med en kop varm te eller kaffe på en kold vinterdag.

INGREDIENSER

til ca. 8 pers.

 

4 æg

250 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

2 tsk. kanel

1 tsk. vaniljepulver

lidt salt

150 g smør

200 g rørsukker

1 dl stærk espresso

100 g valnødder

Pynt

flormelis

100 g hvid chokolade

1 dl stærk espresso

50 g valnødder

SÅDAN GØR DU

Tilberedning ca. 25 min.

Bagetid: 40-50 min.

 

Tænd ovnen på 170 grader, varmluft.

Pisk æg og sukker til en luftig æggeblanding.

Smelt smørret i en gryde og gør 1 dl stærk espresso klar (der kan også bruges pulverkaffe til at lave espressoen).

Tilsæt espresso og det smeltede smør til æggeblandingen.

Bland mel, bagepulver, kanel, vanilje og et nip salt sammen i en skål. Drys blandingen lidt ad gangen ned i æggemassen under omrøring. Tilsæt til slut valnødderne.

Beklæd en bageform med bagepapir (du kan også vælge at smøre formen og drysse lidt mel i)

Hæld dejen i formen og bag den midt i ovnen i 40-50 min. Tjek om kagen er færdigbagt ved at stikke en "kødnål" eller andet spidst i kagen for at se, om der hænger dej ved.

Lad kagen køle af på en rist.

Pynt

Lav glasuren klar: Hak den hvide chokolade i småstykker. Lav ca. 1 dl varm espresso, bland den hvide chokolade i den varme espresso. Bland derefter flormelis i, til der opnås en tyk flydende masse.

Hæld glasuren over den afkølede kage. Pynt med valnødder og til sidst med et fint lag flormelis.

FRANSKE FUND


DESSERTER

SALATER

FROKOST

TILBEHØR

FØLG ´LA TABLE D'EGLANTINE´ PÅ INSTAGRAM